Jeg vil i tre artikler give mit bud på, hvordan man kan arbejde med  emnet ”Astronomi” i Natur/Teknik i 3. – 6. klasse. Mange af aktiviteterne kan nemt overføres til Fysik ved at hæve niveauet lidt. Mine erfaringer er samlet fra to undervisningsforløb i henholdsvis 3. og 5. klasse og via et kursus, som jeg har afholdt på amtscentre for undervisning. På disse kurser har kursisterne været en blanding af garvede fysiklærere og lærere, for hvem det var helt nyt at skulle undervise i et naturvidenskabeligt fag. Derfor blev kurset en blanding af faglig baggrundsviden og en præsentation af undervisningsaktiviteter. I disse artikler vil jeg beskrive egnede aktiviteter og give tips om gode materialer m.m.
Stjernehimlen har alle dage fascineret mennesket ved dens skiftende udseende og ved de spørgsmål, som tanken om det uendelige verdensrum rejser. Dette gør sig i høj grad også gældende hos børn, der undrer sig meget over de fænomener, de kan se på nattehimlen. Hvis man som lærer kan fange denne nysgerrighed og få anskueliggjort spørgsmålene f. eks. via modelforsøg, er der mulighed for nogle timer, hvor børnene motiveres af deres iver efter svarene.

Stjernebilleder
Udgangspunktet for et kendskab til nattehimlens udseende er stjernebillederne. Stjernernes mønstre danner baggrund for mange fortællinger, især fra den græske mytologi. For at kunne forestille sig og huske stjernebillederne er det en fordel at have hørt nogle af disse, ofte meget drabelige fortællinger, f. eks heltesagnene om Herkules, Orion og Perseus (1). Træning i at kunne genkende stjernebilleder kan være at lave små kort med tegninger og bruge dem som vendespil, studere forskellige stjernekort og bruge computerprogrammer og Internettet (2). Ældre elever kan lære at bruge stjernehjul, som kan købes på planetarierne eller bestilles hjem fra boghandlen. Hjulene indstilles efter dato og klokkeslæt og viser den aktuelle nattehimmels udseende med angivelse af verdenshjørnerne (fig. 1).

Fig.1
En god guide er Astronomisk Selskabs ”Vejviser til stjernerne”, der både har stjernekort og mytologiske fortællinger. I legetøjsbutikkerne kan man købe selvlysende planeter og stjerner, der kan sættes op på plancher (fig. 2) og danne stjernebilleder, som i mørke udgør en del af stjernehimlen.

Fig. 2
En god illustration kan man få ved at tape en stykke sort karton fast for den ene ende af et køkkenrullerør og prikke et kendt stjernebillede ind (fig. 3). Når man så kikker i den anden ende, ser man så billedet som hvide prikker på en sort baggrund. Røret kan næsten ikke vendes forkert, da alle stjernebilleder drejes rundt på himlen som følge af jordens rotation om sig selv og solen. ”Din bog om astronomi” fra Politikens Forlag har et væld af praktiske øvelser, som er forskellige fra de danske lærebøger i Natur/Teknik.

Fig. 3
Nu er det ikke altid de mest kendte stjernetegn fra astrologien, som Jomfruen, Fiskene eller Vægten, der er de nemmeste at finde på himlen, da deres stjerner ikke er særligt lysstærke. Dyrekredsens billeder er kun berømte, fordi solen og planeterne passerer gennem dem i løbet af året - ikke på grund af deres genkendelighed. En sjov aktivitet er i øvrigt at finde et børnehoroskop og for eks. stille klassens ”væddere” op til tavlen og læse deres egenskaber op. Det vil sikkert give anledning til en sund diskussion om troværdigheden af horoskoper. Tilbage til stjernebillederne: start med Karlsvognen, som altid er på himlen og er nem at finde. Brug den som udgangspunkt og find Lille Bjørn med Nordstjernen, Cassiopeia, Svanen, Løven, Pegasus og Sommertrekanten, der består af en stjerne fra hver af de tre billeder: Svanen, Lyren og Ørnen. Om vinteren bruges Orion som udgangspunkt, og led så efter Tyren, Syvstjernen, Tvillingerne, Kusken og himlens klareste stjerne, Sirius. Det er rigeligt at starte med de ovennævnte, som er de nemmeste at finde.

Ud under åben himmel
Alle undervisningsforløb i astronomi bør indeholde en aften under den mørke, klare stjernehimmel. Desværre er vi jo ikke altid herre over skydækket, og det kan være svært at få samlet klassen på en klar aften. En telefonkæde kan være løsningen, hvor man så planlægger at mødes den førstkommende klare mandag kl. 21 el. lign. Læreren vurderer så vejrudsigten ved 18-tiden og sætter kæden i gang i tilfælde af godt vejr. Ellers er lejrskoler og hytteture oplagte muligheder for at få eleverne ud og kigge på stjernerne, især hvis man overnatter uden for byens generende lyshav. På en stjerneaften er det vigtigt at medbringe: varmt tøj, et stjernekort, en rød cykellygte (som ikke ødelægger nattesynet, hvilket tager et kvarters tid at genopbygge) og alle former for kikkerter. Man behøver ikke et dyrt motordrevet teleskop for at få et godt kig på månen og dens kratere. En håndkikkert, der kan holdes stille, er et udmærket instrument for begyndere (fig.4).

Fig. 4
Inden man drager af sted, bør man orientere sig om, hvilke planeter der er oppe. Faserne på Venus, Mars´ rødlige skive, Jupiter og dens fire måner samt Saturns ringe er spændende at vise frem for sine elever. Stjernehobe som Syvstjernen er flotte, og Oriontågen og Andromedagalaksen er også mulige at fange i en prismekikkert. Elever, der venter på at komme til, kan så gå på jagt efter stjerneskud og satellitter. Læreren kan så øge chancen for succesoplevelser ved tage ud en aften, hvor der indtræffer en af de årligt tilbagevendende meteorsværme. På Internettet findes der også programmer, der ud fra den indtastede positionsangivelse kan oplyse om, hvornår forskellige rumstationer og satellitter vil passere på himlen (3). Vil man have lidt faglig bistand, kan man sikkert kontakte den nærmeste amatørastronomiske forening (4) og få lidt ekspertise og måske et større teleskop stillet til rådighed.

Planetarier
Hvis man vil være sikker på skyfri himmel, er et planetariebesøg den bedste mulighed. I Jels ligger Orion-planetariet, som man kan booke sig ind på med sin klasse og se en forestilling. På Steno-museet i Universitetsparken i Århus kan man se en flot videnskabshistorisk udstilling, inden man ser en forestilling i planetariet. Det er i øvrigt en god idé at besøge Ole Rømer Observatoriet, som kan fremvise to store teleskoper, som bruges af de astronomistuderende. I det nordvestlige Jylland har folkeuniversitet, Skærum Mølle et mini-planetarium, som kan fremvises for en skoleklasse. Et af de mindre kendte, men mest spændende er Stjernekammeret på Bellahøj skole, som blev bygget tilbage i 30’erne. Projektoren kan naturligvis ikke stå mål med de moderne i millionklassen, men det opvejes af den intime stemning, som planetariefremviseren kan få frem ved at gennemgå stjernehimlen og fortælle de gamle græske røverhistorier. Til slut er der naturligvis sværvægteren, Tycho Brahe Planetarium, som gennem mere end 10 år har fremstået som et samlingspunkt for populariseringen af astronomi i Danmark, bl. a. ved udgivelsen af bladet ”Aktuel Astronomi. For mindre børn har man stjerneforestillingen, ”Løvens Himmelbrøl” og ”Rundt om solen” for de større, hvortil man kan købe en diasserie, som er god til at forklare dyrekredsen. Omnimaxfilmen ”Den kosmiske rejse” er meget anbefalelsesværdig som en indgang til opbygningen af vores univers, og der kan rekvireres undervisningsmateriale via Internettet. ”Stjernebutikken” forhandler en guldgrube af materialer til skolebrug: plakater, diasserier, bøger, oppustelige rumfærger, himmelglobusser og meget andet.

Dette var nogle tips til undervisning i et emne, som man ofte kan få succes med i Natur/Teknik og Fysik. Næste gang er det solsystemet med jorden, solen, månen og planeterne, der bliver behandlet.
Ønsker du yderligere informationer, er du velkommen til at skrive på ”bt@ve.ikast-komm.dk”.
 
 

(1) ”Himlens billedbog” af Erik Juul Clausen
”Stjernerne fortæller” af Lars Skriver Svendsen
(2) http://www.froebelsem.dk/stjerner/
     http://www005.thinkquest.dk/
(3) http://www.heavens-above.com/
(4) http://as.dsri.dk/AstronomiskGuide/foreninger.html

Næste artikel: Solsystemet